Beskrivelse
Entreprenør Ekspressen har i fagentreprise stået for jord-, beton-, terræn- og kloakentreprisen. Projektet er udført, så byggeriet er i standard inden for DGNB-guld.
Projektet omfatter 5 større bygninger og byggefelter inkl. 3 kældre, som samlet set udgør 224 lejligheder samt 16 rækkehuse. Disse boliger breder sig over 27.000 m2, hvor der tilhørende er udført fælles grønne arealer som er kædet sammen af stisystemer og larrender/regnvandsbassiner. Vi har håndteret store mængder forurenet jord samt etableret afværgedræn under enkelte bygninger.
Der er samlet set på opgaven udført mere end 2,5 km kloakarbejde i dimensionerne fra ø800 til Ø110. Projektet blev udført og afleveret indenfor aftalt tid, kvalitet og pris. Tak endnu engang for samarbejdet til AG-gruppen.